Hjertesorg – en konsekvens ved at elske

Hjertesorg

Vi har alle prøvet at blive ramt af hjertesorger. Det er ofte en konsekvens ved at elske. Vi bestemmer ikke selv, hvem vi elsker, og vi kan ikke styre, om andre elsker os ? eller hvor længe. Men vi kan lære at håndtere hjertesmerten bedre. Jo før du erkender tabet, desto tidligere kan du komme i gang med at bearbejde smerten og komme videre – lad være med at dulme smerten ved at flygte ind i overarbejde, alkohol eller nye forhold. Der er ikke noget galt i at tage i byen med vennerne en aften og få det hele lidt på afstand, men det nytter ikke at løbe væk fra sorgen. Tillad i stedet dig selv at mærke din smerte, og tag vare på dig selv, vis dig selv omsorg og sug kærlighed til dig fra dine venner og familie.

Brug dit netværk

Et godt netværk er guld værd, når du har hjertesorger, men ikke alle venner er gode sjælesørgere. Du kan have venner, der ikke kan overskue din tristhed, eller venner, der bebrejder og siger: ?Jamen, du kunne da have sagt dig selv, at det ikke ville gå.? Det er derfor vigtigt, at du samler folk omkring dig, som kan støtte dig, og som kan være i følelserne med dig og ikke har berøringsangst.

Hvis du ikke har nogen i din omgangskreds, du kan gå til, kan det også være en idé at søge professionel hjælp hos f.eks. en psykolog eller en præst.