Ferien dæmmer op for, at man kan lave lidt af det, man ikke nødvendigvis gør til daglig. Jeg kan rigtig godt lide at rejse, men det er bestemt ikke et must for mig, at jeg SKAL til udlandet, når jeg har ferie. Faktisk så elsker jeg også, lige som jeg elsker at rejse, at holde ferie i Danmark. Det kan være rigtig sjovt at være turist i egen by og i eget land, dels fordi man kan opleve nogle helt nye ting, som eksempelvis byer og steder, man ikke har været før, ligesom man kan nyde de ting, man ser til dagligt, men aldrig rigtig har gjort mere i at kigge nærmere ind i.
Danmark har et utal af smukke naturarealer, både hvad angår strande og skove. Jeg tror ofte, at man glemmer, hvor smukt der egentlig er i Danmark, og når solen står højt på himlen, og det er varmt, så er det altså dejligt, at man kan tage en dukkert ved en af de mange smukke danske strande, som strækker sig rundt på kystlinjen i Danmark.